Funktionel krop uden smerter

En velfungerende og funktionel krop uden smerter er lige så vigtig for det lille nyfødte barn som den aldrende aktive senior, og er grundlaget for at vi kan være aktive hele vores liv. Vores kroppe udsættes hele tiden for udfordringer og påvirkninger, der kan sætte sig som varige forandringer i vores bevægelsesmønster. Ved at arbejde med at få kroppen ført tilbage til oprindelig bevægelse, undgås skævheder og fejlbelastninger, der over tid fører til kompensationer og smerter.

blog-10

Holistisk kiropraktisk behandling

Den holistiske kiropraktiske behandling hjælper både den nyfødte, den fodbold spillende dreng, teenagepigen der går til ridning, golfspilleren eller den, der elsker yoga. Behandlingen tilpasses den enkeltes alder og forventninger til egen krop.

CASE: Ung kvinde med langvarige knæsmerter

En 25-årig kvinde opsøgte klinikken med vedvarende knæsmerter, som havde stået på i længere tid. Hun havde tidligere været undersøgt og behandlet andre steder, men uden resultat. Da hun ankom til klinikken, var hun dybt fortvivlet og grædefærdig, da smerterne forhindrede hende i at løbe og træne – aktiviteter, der ellers havde været en vigtig del af hendes hverdag.

Efter en helhedsorienteret vurdering blev behandlingen fokuseret på hele benet, med særligt fokus på ankel og fod, som viste sig at være centrale for at aflaste knæet. Allerede efter få behandlinger begyndte smerterne at aftage, og hun kunne gradvist genoptage sin træning.

Den unge kvinde oplevede en markant forbedring og kunne stille og roligt vende tilbage til sit aktive liv – med fornyet glæde og uden knæsmerter.

Kontakt os

Hele dig i balance

Med fokus på både krop og din aktive livsstil og dit velbefindende, får du en behandling, der støtter din sundhed på flere niveauer.